haveRUM og landskabsarkitektur...


På både danske og udenlandske blog kan man læse diskussionerne omkring landskabsarkitektur og havekunst. Der er mange holdninger i debatten, da emnet spænder vidt - fra den strømlinede landskabsarkitektur til plantesamleren i den private have. 

Det er overbevisende, når man kan se, at et arbejde har en gennemført overordnet tanke - formidling af et budskab. Det er dog en mission, man ikke kan pådutte den enkelte private haveelsker, der får positiv energi ved at arbejde i egen have - med streg under egen. At mange får hjælp af landskabsarkitekter og havearkitekter med et smukt resultat til følge, er kun skønt. Jo flere smukke danske haver, jo bedre. Jeg er ikke i tvivl om, at det giver positivt tilbage til de personer, der dagligt bevæger sig i omgivelserne. Men - det er naturligvis privatpersonens valg. De professionelle kan kun opfordre og inspirere til havernes udvikling - og mon ikke også det stigende antal danske haveblogs er medvirkende til at flere og flere får mod på at begive sig ud i haverummet... Det kan man håbe.

I byrummet har de professionelle det fulde ansvar. Her skal "værkerne" ses, nydes og bruges af alle, der færdes i det offentlige rum. Projekterende og udførende har en forpligtelse til at tage ansvaret seriøst og komponere smukke og gennemtænkte arealer, der bidrager positivt. Måske kan der endda inspireres til arbejdet med omgivelserne hjemme på egen matrikel.

AllesWirdGutArchitectur - foto fra www.landezine.com

0 kommentarer:

Send en kommentar

top